Se adresse

Brændenælde - Danmarks råsilke

Jeg fremstiller stofservietter af brændenældetekstil i smukke naturfarver. Brændenældetekstil er blødt og slidstærk - og så er det skånsomt mod miljøet.
Første gang jeg stiftede bekendskab med brændenældetekstilet, var gennem en skrædder, der blandt andet havde syet historiske dragter til Nationalmuseet. Brændenælder har man brugt til at lave tøj af i Danmark, helt tilbage til den tidlige jernalder.
Fornylig har man fundet en jernaldergrav på Sydfyn, hvor tøjet var lavet af brændenælder. Man har kunnet spore tekstilet helt tilbage til Østrig, hvilket betyder, at det er bleevet importeret til Danmark. Det fortæller noget om den værdi, som brændenældetekstil havde. Og så er det et fantastisk materiale! Når kvaliteten af det er i top, så minder det om råsilke. Kvaliteten kan beskrives som mere fasthed og struktur end bomuld og blødere end hør. Dog kan kvaliteten variere lidt fra produktion til produktion, måske på grund af indfarvningen.


Eksempel på fremstillingsprocessen


Her er et eksempel på, hvordan man historisk har fremstillet brændenældetekstilet. Det givet et godt indtryk af processen:
Når man vil fremstille brændenældetekstil, så starter man med at finde sig nogle gode handsker, der skal bruges når man høster nælderne. Efter høstningen skal planterne hænge til tørring i en uges tid, hvorefter man skræller bladene af stænglerne. Stænglerne bundter man i neg, og så sætter man en rødningsproces i gang. Det betyder, at man delvist lader planterne rådne, og det er et vigtigt led i forarbejdningprocessen. Man kan enten vælge dugrødning eller vandrødning.  Dugrødning foregår ved, at lade negene ligge på jorden udenfor i 2-5 uger, og man lader svampe og bakterier nedbryde materialet. Vandrødning foregår ved at lægge negene i svagt rindende vand i 5-10 dage.
Når rødningsprocessen er overstået, skal man bearbejde stænglerne med for eksempel et træ-bat for at få skilt fibrene fra stænglerne. Derefter skal fibrenes kæmmes (hegles), og de korteste fibre sortes fra. Nu kan man karte de resterende fibre, og til allersidste kan man gå i gang med at spinde.

Kilde: Nationalmuseet

Gå til shop
MyGlas by Myrup® - Unika i hverdagen
Leerbjerg Lod 29
3400 Hillerød
Danmark
Mobil nr.: +4528500344
E-mail: myglasbymyrup@gmail.com
CVR-nummer: 39305623
Bankoplysninger: Nykredit 5479 0000765330
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
MyGlas by Myrup | Leerbjerg Lod 29 | 3400 Hillerød | Tlf.: 28500344 | myglasbymyrup@gmail.com